Udfordringen går ud på... at jeg skal sy en hue til Otto.
Nogen vil måske tænke, det er da nemt nok.
Ja det er det vel nok.... Den "gamle Hanne" (før jeg blev syg), hun var ikke bange for, at prøve noget nyt, og hun har syet masser af huer m.m
Men! den "nye Hanne" er bange for, at gi´ sig i kast med stort set alt "nyt", eller med ting, hun ikke har prøvet at lave, siden hun var den "Gamle Hanne".
Jeg har tænkt mig, lige så langsomt at ta´ livet af den lille "djævel", der sidder oppe i mit hoved og siger: Pas nu på - du kan ikke - det er ikke godt nok - og meget meget mere.
Symaskinen og stoffet er fundet frem. Den SKAL syes i weekenden. På søndag viser jeg den frem her på bloggen. Gåsen har lovet at agere model endnu en gang.
Mille og jeg har kørt Kaj til julefrokost i eftermiddag....
Så vi skal selv finde ud af at hygge i aften. (hvilket ikke er et stort problem)
Lysene er tændt. Der er købt kalorier og lidt af det sunde. Så det er bare at komme igang.
(p.s: der er 5 flødeboller i pakken - måske kommer jeg til at spise alle 5)
Ønsker jer en rigtig hyggelig fredag aften.
Kærlig hilsen Hanne